|
|
Hvem var det vi forelskede os i?
Mange voldelige mænd er rigtig gode til at udse sig kvinder, som de kan gøre afhængige af sig og kvinderne er rigtig gode til at falde for disse mænd, som er charmerende, vittige og ofte højt intelligente. Han kommer ikke nødvendigvis fra lavere sociale lag, det er en misforståelse, hvis man tror det, han findes alle steder i vores samfund og lige så ofte i høje stillinger. Kvindens afhængighed af ham, giver ham en følelse af at være betydningsfuld og magtfuld. Magten bruger han, når som helst. Det værste kvinden kan gøre er at sætte sig op imod ham. Han kan ikke tolerere modstand eller at blive afvist. Hans behov for tilfredsstillelse er stort, og han vil helst være i fokus hele tiden.
Føler han sig afvist, forandres han fra den søde og charmerende mand, som vi forelskede os i til et uhyre. Dr. Jekyll forvandles til Mr. Hyde.
Hans forvandling rammer os som en bommerang. Vi bliver angste og forvirrede, hvad var det lige, 'vi' gjorde galt her. Og med den usikre selvfølelse vi er kommet med, bliver vi let tilbøjelige til at slå det hen og mange gange give os selv skylden, fordi vi ikke ved bedre. Vi har dermed påtaget os offerrollen.
Dr. Jekyll og Mr. Hyde er en og samme person. Vi forelskede os i Dr. Jekyll og hans charme og veltalenhed. Han er også god til at forføre sin kvinde og i begyndelsen af forholdet, føler vi os rigtig godt tilpas i hans selskab. Og så er han også spændende, tjuhej, hvor det kører. Det er lige indtil han pludselig skifter personlighed og viser sit grimme ansigt, det er her han forvandles til uhyret Mr. Hyde. Problemet er, når vi fornægter at se ham, som han er. Vi har svært ved at forlade denne Mr. Hyde, fordi vi er blevet afhængig af den søde Dr. Jekyll. Denne dobbelthed i en og samme person forvirrer os og det kan være en af grundene til, at det er så vanskeligt for en kvinde af forlade den mand, der er voldelig, fordi hun er blevet afhængig af den anden, ham hun forelskede sig i, nemlig Dr. Jekyll. Problemet er, at Dr. Jekyll også rummer den grimme Mr. Hyde, som ofte er impulsstyret, og derfor uforudsigelig og farlig for sine omgivelser.
Vi ser måske ikke os selv som en person, der bliver slået på, vi fortrænger det og går videre som intet er hændt. Vi er blevet angste for at forlade ham eller måske endnu værre, at blive forladt af ham. At blive forladt kan føles som tæt på døden, så hellere holde ham ud. Vi er blevet afhængige af ham og den velkendte rolle, vi udspiller sammen, men som vi ikke er bevidste om er skadelig for os.
Har vi først 'accepteret' at blive slået på, sender vi signaler til ham om, at det er ok. Derfor skal det have en konsekvens første gang, han slår uanset, hvor, hvordan og årsagen, så er det aldrig acceptabelt at slå på en kvinde.
Så længe vi tror, det er ham, vi skal ændre på, før vi får det godt, har vi ikke taget ansvar for, hvad det er, vi selv gør, vi gentager blot vores velkendte 'dans' med ham.
Derimod gør vi os sårbare ved at tro, at blot vi får en ny kæreste, så ændrer alting sig. Populært sagt, Nissen flytter med.
Vi er ikke bevidste om, at vi tiltrækkes af den usunde mand, ham der repræsenterer dramatik og udfordringer. I mødet med ham tror vi, at vi har mødt en person med hvem, vi kan føle os trygge og afslappede og i stedet føres vi gennem en smertefuld og destruktiv 'dans'. Hvis denne bevidsthed havde været tilstede, ville vi have haft mulighed for at vælge.
Vi møder også den sunde mand, der vil os det godt og med hvem, vi kunne have et godt og kærligt liv. Men den type mand tiltrækkes vi ikke af, ham betegner vi som en 'rar ven'. Ham mødes vi med og trøstes af, når vi er kede af det, ham tænder vi ikke på. Man kan udtrykke det sådan, at denne sympatiske og forstående mand kan ganske enkelt ikke give os den dramatik og spænding, som giver os et kik og som føles så rigtigt. Vi har lært at foretrække smerten. Sålænge vi ikke har givet slip på vores behov for de gentagne smertens kampe, kan vi ikke mødes i et sundt og nært forhold.
Vi kan ikke lave om på andre, kun på os selv!
|
